Terapi

Søllestedvej 14, 5620 Glamsbjerg. Tlf +4522396587. Cvr 36321849.

Følg projekter og nyheder på facebook: Maria Dalum

 

Terapiydelser

 

Hvorfor gå i blinde...?

Har du din personlige terapeut? – eller har I jeres personlige familie/parterapeut?

 

Vi har alle perioder hvor ”vinden blæser stiv kuling og grenene til at bygge læhegn med er blæst væk”

 

- Kunne man måske bygge en vindmølle...?

 

Terapi kan være støtten til din udvikling, og din fremdrift i samspil med andre.

Tag ansvaret for dit liv og tag dig selv alvorligt!

 

Terapier er oftest målrettet voksne enkeltpersoner, men det kan meget mere end det!

 

– Forældre og par kan få fod på familiens dilemmaer og blinde pletter gennem terapi.

 

– I grupper af børn, med ens dilemmaer, kan gruppeterapi være den ideelle løsning. Genkendelserne i hinandens historier kan have betydelig effekt.

 

– Børn kan bearbejde deres liv gennem terapeutiske legesekvenser.

 

Udfordringer kan håndteres terapeutisk ved brug af mange forskellige metoder og redskaber. Jeg tilpasser terapierne til de enkelte situationer.

 

Er du til den kognitive refleksion og samtale, til at afreagerer, til at kortlægge dit tema visuelt, eller til at prøve nye handlemuligheder af i praksis under sessionen?

 

Intet tema er tabubelagt...!

 

Vores krav til klienten

 

Overvejer du at gå i terapi, er der nogle vigtige aspekter du må gøre op med dig selv først. du må grundigt overveje om:

 

  1. du er motiveret og besluttet om at ville forandring
  2. du har selvdisciplin nok til at træne netop det der er svært.
  3. du er klar til at give afkald på de fordele du har ved dine nuværende reaktionsmønstre.
  4. du er villig til at udtrykke de svære følelser og minder der dukker op i forløbet.
  5. du er i stand til at undlade at være alkoholpåvirket, eller andre virkelighedsforvrængende midler under terapien.

 

Når forandringens vinde blæser, findes der to typer mennesker - dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller.

 

 

 

 

 

Omsorg og latter på Camps HosMaria

 

På den gamle landsbyskole HosMaria holdt jeg i år 2015 to dejllige sommercamps for singler med børn.

Campsene er et nyt unikt mix af diverse eksisterende ferieformer.

- En form, der rummer en savnet kombination af grounding, nærhed, fællesskab og komfort.

 

Jeg har forsøgt at skabe et helt specielt mix af ølejrstemning, hotel comfort, feriecenteraktivitet, campinglivets medansvar, festivalens fest og primitivitet, koblet sammen med den stemning, der var da vi som børn var på bondegårdsferie hos vores bedsteforældre.

 

Grundfilosofien er et fællesskab med andre ligesindede, hvor vi hjælper hinanden og laver mad sammen. Campens store have er fuld af liv og aktivitetsmuligheder. Her er lyse stuer og service til fest. Brændeovnen buldrer i regnvejr, mens der høres latter, når der sejres i spil. Når man om aftenen putter i sit telt eller på sit værelse, kan man høre sang og latter fra bålstedet. Tæt ved bålstedet står et fælles børnetelt for de børn, som dristigt har ladet sig indvikle i legene med de andre børn og gerne vil bevare den skønne fællesskabsfølelse helt med til drømmeland.

 

Aktivitetstilbudene er tilpasset de enkelte camps. F.eks. natur og turistudflugter, spil, lege, koncerter, cykel eller sejlture, badning, løb og som regel også masser af kreative og sportslige initiativer fra deltagerne selv.

 

Fælles for alle camps er gensidig respekt, nærvær og fællesskab med plads til knus, grin, latter, tårer, omsorg og rummelighed.

Vi lytter til hinanden, hjælper hinanden og mærker fælles liv, sammenhold, nærvær, leg og latter. Den oplevelse vil jeg rigtig gerne dele med jer. Så kom og vær med! :-) tlf 22396587

Selvforkælelsescamp

21-23.10.2016

Er en gaveweekend for dig og

din krop & sjæl, hvis den trænger til omsorg og forkælelse.

"Gør det selv"-camp hvor det forsømte, der pustes liv i, er DIG. Det sker med meditativ afspænding, fodbad, mani-/fedicure, krops- og fodmassage, yoga, gå- og løbeture, sund mad, musik og dybe snakke om livet. Spabadsoplevelse med asti, vindruer, duftlys og musik til boblerne. Jeg vil være igangsætter og sørge for rammer, remedier og forplejning.

Copyright reserved. Tlf:+4522396587. Mail: kontakt@hosmaria.dk. Cvr: 36321849.