Historie

Søllestedvej 14, 5620 Glamsbjerg. Tlf +4522396587. Cvr 36321849.

Følg projekter og nyheder på facebook: Maria Dalum

 

HosMaria på Søllested gl. skole

 

HosMaria har til huse i en gammel landsbyskole, som Maria Dalum med flid, passion og livsnerve har reetableret og forvandlet til at kreativt genbrugsunivers. HosMaria rummer plads og hjerterum til såvel feriegæster som til kursister og små festarrangementer.

HosMaria adskiller sig markant fra alle andre kursus-/feriesteder på grund af dets personlige, kreative og finurlige genbrugsindretning. En sjov stil alene skabt af kasserede ting, som Maria Dalum har givet nye og anderledes funktioner. Kursusmiljøet her er skabt som en personlig og hjertevarm bolig, hvor det nærværende, kærlige og kreative miljø er eksistensgrundlaget.

"At puste liv i det forsømte" er det gennemgående tema i Marias egen historie, husets historie og indretningens nye liv. Temaet danner også den røde tråd i mange af HosMarias kurser og ophold.

 

HosMaria består af

 

  • Et 35 m2 separat ferieanneks på to plan bestående af et lille sovekammer til 1-2 personer, en stue, velegnet til to opredninger, en altan, et dejligt badeværelse og et lille køkken/entre. Til annekset tilhører en lille privat gårdhave med græsplæne, fliser og spiseplads. Der er fælles brug af den store have og legelandet
  • 4 stk 2-4-personers soveværelser på 1.salen med udsigt over have og marker
  • Et landkøkken med buffetplads og spisekammer
  • Et badeværelse med brus og spabad
  • 2 sammnehængende spise-/opholdsstuer med plads til ca 30 pers.
  • Hall og bryggers
  • 2 overdækkede terrasser
  • En havepavilion
  • Stor have med 2 bålpladser, en minisø, legeland og plads til 8-10 telte
  • Et udekøkken er under etablering
  • Disponible afgrøder og frugtbuske/-træer
  • Internet og TV i fællesstue og lejlighed
  • 1.sals kursuslokale under etablering
  • Kreativt værksted med køkken og badeværelse samt min datters og min privatbolig

(under etablering).

 

 

 

Genbrugsfilosofien HosMaria

 

Vi lever i en flygtig tid, hvor forankring af sjæl og historie er en sjælden smuk gave, som bevidst skal genfindes og vælges tii

- Samtidig kræver vores moderne omstillingsparate og kreative hjerner fornyelse og nytænkning

- Natur og klode råber på genbrug, økologi og recykling

- Vores forkælede kultur med overforbrug og uansvarlighed hungrer efter de gamle tiders evne til at spare, genbruge, leve efter evne, og yde før vi nyder

- Samtidig står vi i en civilisation fyldt med identitetsudfordringer. Vi har brug for at skabe mere i det nære og spejle værdi og ejerskab. Vi trænger til succeser. At skabe, bruge og udfordre hænder og krop - og lige som Pippi Langstrømpe turde sige: "Det har jeg ikke prøvet, så det kan jeg sikkert godt"

Et sådant sted må være muligt at skabe tænkte jeg, da jeg selv kravlede retur op af selvværdsstigen for at finde ny mening med eget liv og virke.

 

 

 

HosMarias historie fortalt af Maria Dalum

 

"En livsdrøm lykkedes". Jeg fandt en sjælden forsømt tidslomme af et hus med et hav af muligheder, skjulte sår og skjulte skatte.

"Søllested gamle skole" på Fyn. Et sted fra 1878 med sjæl, historie og visdom. Dømt til nedrivning, som spejlet af min egen psykiske tilstand i 2011.

 

9. oktober 2011 fik jeg overrakt nøglen til livets skole her, sammen med kommunens borgmesterspil og et håndtryk. Et bevæget øjeblik, der står tydeligt som et vendepunkt i min datters og mit liv.

 

Gemt i os alle er en opdagelsesrejsende. Nysgerrigheden på gamle forladte huse og ukendte afkroge i verden, blandet med fattigdommens fantastiske evne til at udvikle kreativitet og fokus på muligheder. Disse gaver har ført mig til dødsboer og affaldscontainere, hvor trailer på trailer af andres affald har opnået nyt liv genanvendt som møbler, lamper og brugskunst her hos mig. Her kan rådne fodretrug og rustne harver og tandhjul få lov til at fremstå som nye møbler i et smukt design. Som klæder skaber folk således kan affald "peppes op" og få ny værdi.

 

 

Håndværksprocessen HosMaria

 

Fra status som model, vejledende støttepædagog, psykoterapeut og enlig mor, og ganske uerfaren håndværksmæssigt, lærte jeg mig at mure sætningsskader, vandskure vægge inde og ude, forny sokler, skifte vinduer, mure overlæggere op, kitte, fuge og tømre, samle vandrør, skifte tagsten, mure eldåser ind, isolere, banke vægge ned, sætte gipsvægge op, sætte køkken op, lægge gulve, lægge fliser ude og inde, bygge stensætning osv. Pengene var små, men drivkraften og kreativiteten var stor. Dagligt dukkede nye udfordringer op, og hvad jeg anslog til 3 måneders arbejde, blev til 3 års intenst og lærerigt byggeprojekt. Jeg startede med et 70 kr. værktøjssæt fra IKEA og endte med to motorsave, stiksave, fine og centrix slibere, rundsave, brændekløver og eget værksted.

 

 

Haveoasen HosMaria

 

Omkring huset strakte sig et junglelignende område af uigennemtrængeligt vildnis

af tjørnevildskud, vilde brombær og to meter høje brændenælder. Ingen vidste at den forsømte jungle omkring skolen skulle resultere i en opdagelsesrejse. Et ærkæologisk eventyr gennem flere tidsepokers kreativitet, kærlighed, hårdt arbejde og skabertrang. Jeg rejste ud i en åben båd uden nogen forudindtagede ideer. Kun med det vigtige tema: "at genfinde samt puste liv i det eksisterende og forsømte". En rejse med ny lærdom i at fælde træer, lægge dræn, anlægge græsplæner og jordvolde, lægge fliser, lave stensætninger, anlægge bede, rense salemandersø, søsætte jolle, bygge svævebane, legehuse, sandkasser, pavilion, fantasidyr, klatrebane, hegn mv.

 

Haven er i dag en børnevenlig og terapeutisk naturparkhave med sjældne træsorter, pavilioner, lukkede og åbne områder, orden og og vildnes, omsluttethed og udsigtvider, legeområder, hyppigt brugte bålsteder, frugttræer, bærbuske og meget andet. Kom forbi og oplev den selv og nyd et glas vin i en af de små hyggelige oaser.

Menneskemøder og nytænkende kreativitet. Her genfinder vi livspotientialet i det forsømte.HosMaria - et legende univers for voksne og børn.

Copyright reserved. Tlf:+4522396587. Mail: kontakt@hosmaria.dk. Cvr: 36321849.